Never Ever van Settig
van Settig opdræt.
Jeg fortrød aldrig at jeg tog denne skønne gris hjem.
Hun tog mig med storm og har en stor plads i mit hjerte.
Jeg kan godt i dag ærgre mig over at jeg ikke beholdt bare en af ungerne.
Men det er jo så let at være bagklog :-(
Det var jo ikke til at vide at Never skulle alt for tidligt til de evige mælkebøttemarker
Hun var bare den største nusse-gris
En dag så jeg, at Never var underligt misfarvet omkring snuden. Jeg tog hende ud af buret og.........ÅH NEJ......hun havde tynd mave, pelsen på maven var helt snasket til. Så hun kom lige i bad og så fik hun dobbelt portion af Zoolac
Resten af dagen holdt jeg skarpt øje med hende, hun havde fået et bur for sig selv, da hun jo ikke måtte få grøntsager.
Hun blev bare mere og mere sløv, så jeg gav hende Bio-lapis et par gange i løbet af dagen.
Det var som om hun kvikkede lidt op, men fredag eftermiddag syntes jeg at hun så rigtig skidt ud, så Bio-lapis blev suppleret med druesukker, kalk og c-vit.
Og ved i hvad.......Lørdag morgen blev jeg modtaget af den tiggende og hylende Never, så min glæde var stor
Men glæden var ikke langvarig. Et par dage efter måtte jeg til dyrlægen med hende, da hun havde blødt.
Never blev scannet og vi kunne se i hvert fald 1 foster med liv i.
Men desværre aborterede Never hele 2 fostre om aftenen
Så nu var der kun tilbage at håbe på at Never ville blive helt frisk igen
Det gik bare slet ikke
Never kom sig aldrig helt efter aborten og 2 måneder senere blev hun syg igen og døde i løbet af aftenen.
Det var en stor sorg at miste hende. Hun var altså noget helt specielt.
Kære Never.....du vil aldrig blive glemt